Jeg elsker brætspil – og det er der flere gode grunde til

Mit navn er Henrik og jeg er efterhånden blevet 36 somre gammel, som man siger 😊 Lige så længe jeg kan huske, har jeg elsket at spille brætspil – stort set indenfor alle genrer. Jeg har selvfølgelig nogle favoritter. Men min smag er bred – jeg synes simpelthen bare, at det er sjovt at spille.

Som barn er jeg nærmest vokset op med, at vi spillede brætspil næsten hver weekend hjemme hos os. Og jeg var ikke ret gammel, da jeg også begyndte at spille sammen med flere af mine venner efter skole. Dengang var det tit spil som Matador (Monopoly), Ludo, Risk og lignende spil, som kom på bordet, når der skulle spilles.

Hyggen trækker

Den altoverskyggende grund til, at jeg er faldet for brætspillene, er uden tvivl hyggen og samværet. Der er intet bedre end at samles med nogle venner eller noget af familien og hygge sig i nogle timer over et godt brætspil.

Samtidig med at vi spiller, går snakken om alt mellem himmel og jord. Hvad er der sket siden sidst? Og hvad har vi af planer for den nærmeste fremtid? Hvordan er det gået vores favorit sportshold? Osv. Der bliver snakket om både løst og fast.

Jeg elsker spændingen

Endnu en grund til, at jeg er faldet for brætspillene, er også, at jeg simpelthen elsker spændingen ved et godt spil. Jeg er simpelthen konkurrencemenneske med stor K.

På trods, kan jeg dog godt tåle at tabe. Jeg bliver hverken indædt eller sur, når jeg taber. Selv om jeg selvfølgelig elsker at vinde – hvem gør ikke det? 😊

Nu spiller jeg med mine egne børn

Jeg er blevet velsignet med to dejlige børn – en dreng og en pige.

Og de er nu ved at have nået en alder (7 og 9 år), hvor de også synes, at det er sjovt at være med til at spille. Så det gør vi naturligvis. Ikke helt så tit, som vi gjorde i min egen barndom. Men så ofte, som tiden og lysten er der.

I dag er der jo mange andre ting, som trækker i børnene. Bl.a. er spil over nettet jo en stor ting i dag, hvor de kan få mange timer til at gå – nogle gange alt for mange, hvis du spørger mig.

Brætspil er uforgængeligt

Der er simpelthen ikke noget som et godt brætspil. Og mange af de klassikere, som jeg kender fra min egen barndom, spilles da også stadig i stor stil den dag i dag. Men der kommer løbende nye spændende, sjove og udfordrende brætspil til.

Både de gamle klassikere og de nye der kommer til er medvirkende til at gøre brætspil til noget uforgængeligt. Noget, som de fleste vil kunne huske tilbage på fra deres barndom og selv kan give videre, når de en gang får børn.

Og det at være sammen om nogle gode spil er virkelig en skøn ting at kunne give videre gennem generationerne.

Disclaimer

Be the first to leave a reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *