En god vinduespudser?

Det er planen, at min mor skal have hjælp i sit store hus. Hun er jo ved at blive en ældre kvinde, og kræfterne slår ikke helt til længere. Så min bror og jeg har sat os det mål at skaffe hende professionel hjælp til at holde huset rent.

Stor lejlighed

Vi har godt nok talt med hende om, at hun burde flytte i noget mindre at bo i. Hun er jo alene i den her kæmpestore lejlighed inde i Store Kongensgade. Men det nægter hun. Hun og vores far købte lejligheden for mere end 40 år siden, og her vil hun blive boende. Hun kunne ellers sagtens få en lækker og ny lejlighed for de penge, hun ville kunne sælge lejligheden for. Men nej. Hun nægter.

Min bror kigger på rengøringsfirmaer, som også varetager rengøringsopgaver hos private. Han siger, at det er lidt svært at finde et professionelt firma, så han overvejer at sætte et opslag op på opslagstavlen nede i supermarkedet. Det kan da være, at der findes en dame eller en studerende, som vil påtage sig den tjans. Måske også hjælpe vores mor med nogle af de tunge indkøb. Du ved, vaskepulver, vand og den slags.
Selv har jeg lovet at finde en vinduespudser. Jeg pudser selv mine vinduer her, hvor jeg bor, så jeg har ingen idé om, hvor jeg finder sådan én. Men der er altid flere løsninger, end der er problemer. Og i dette tilfælde hedder løsningen Google.

Find en vinduespudser i København

Jeg har derfor sat mig i min sofa med min lap top og leger lidt rundt på Google. Lytter til nogle videoer på YouTube og er lige ved at komme til at se en film på Netflix. Men det var jo ikke meningen. Min fridag skal bl.a. bruges til at finde den vinduespudser. Så jeg googler altså ”Vinduespudser København”. På min skærm kan jeg se forskellige vinduespudsere. Egentlig bliver jeg ikke så meget klogere. Jeg tænker, at det helst skal være en vinduespudser, der bor i nærheden af Store Kongensgade. Men det kan jeg jo ikke lige vide om de alle sammen, gør. De fleste skriver godt nok, at de kommer overalt i København, men kan man stole på det? Jeg leder lidt – men finder ud af, at dem, der har en god ’om os’ side, også tit skriver, hvor de bor. Eller i det mindste, hvor deres firma har adresse.

God hjemmeside – er professionelt

Jeg finder en vinduespudser, der har et flot site. Firmaet tilbyder sådan en 10-turs ordning. Ligesom busbilletterne i gamle dage: Man kan få rabat, hvis man bestiller mindst 10 vinduespudsninger. Det synes jeg, lyder som en god deal. Men hvad koster det egentlig at få pudset sine vinduer? Det skriver de ikke så meget om. Måske fordi det faktisk er lidt dyrt? Og hvis man skal have 10 vinduespudsninger for at få 5% rabat, så er det spørgsmålet, om det er så billigt endda, selvom man benytter sig af 10-turs ordningen, de tilbyder. Jeg kigger videre på andre firmaers site. Finder ét, som giver en masse oplysninger. Og man kan ovenikøbet beregne prisen for en vinduespudsning på forhånd.

Disclaimer

Be the first to leave a reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *