Krise eller ej?

Da den engelske dronning Elisabeth i 2008 besøgte London School of Economics stillede den snusfornuftige aldrende majestæt et spørgsmål som uden tvivl gav de højtærede professorer røde ører. Hun spurgte dem ganske enkelt: Hvorfor var der ingen der så det komme? Dronningen spurgte til det, man kalder finanskrisen, sikkert fordi at det britiske kongehus tabte 37 mio. pund på Londons børs, hvor aktiekurserne styrtdykkede.

Først fire år efter kunne den britiske avis ’The Guardian’ berette, at nu havde hun endeligt fået et svar på sit spørgsmål. Den økonomiske krise blev forklaret med, at finansmarkederne var blevet ukontrollerbare, og at holdningen havde været den, at et frit finansielt marked med fritstillede finansielle institutioner er den bedste af alle verdener.

De finansielle institutioner i USA

Behovet for nye markeder og nye finansielle produkter er uden tvivl et særligt kendetegn ved baggrunden for den økonomiske krise siden 2008. Man kan hævde igen og igen, at det snart går fremad, hvad det ind imellem også gør for dansk økonomi. Men man skal her huske, at dette er et nulsumsspil. Det en vinder, taber en anden. Dansk økonomi ligger lunt i læ af tysk økonomi og det samme i forhold til Sverige. Så når det går fremad for de Nordeuropæiske økonomier er det på samme tid med at andre mærker krisen. Grækenland er et af de bedste eksempler på dette; også andre sydeuropæiske økonomier lider under en høj arbejdsløshed.

I USA, som er verdensøkonomiens økonomiske lokomotiv, vil international transmission af konjunkturer påvirke os alle. Siden 1994 og frem til 2008 havde det længe været klart, at gældsboblen voksede. Lån til dårlige betalere (subprime lån) og handel med derivater voksede tilsvarende, hvilket antyder at investeringstilbøjeligheden var vigende i fremstillingserhvervene, mens handlen med finansielle produkter var i vækst.

Den reale sektor i USA

Den finansielle sektor og finanskrisen skal ses i forhold til udviklingen i den reale sektor – altså den sektor hvor der handles med varer og tjenesteydelser. I perioden fra 1950 til 2008 ser men en tendens i USA, hvor profitterne voksede på handel med finansielle produkter, mens profitterne modsat faldt i samme periode i fremstillingserhvervene. Der er hermed også et incitament til at flytte sine investeringer over i spekulative projekter. Så hvis vi ser på den langsigtede trend er spørgsmålet i virkeligheden, om krisen allerede var undervejs i 50’erne med de små op- og nedgange (konjunkturer), vi altid ser over en lang periode. Nogle økonomer taler her om lange bølger i den økonomiske udvikling.

Da den ældre dame på 82 besøgte London School of Economics og stillede dette lægmands spørgsmål, forekom det at være berettiget undren. I årene lige op til 2008 var der kun ganske få økonomer, der talte om økonomisk krise, og de blev nærmest gjort til grin. Læs meget mere om lån og finansiering på smart-lån.dk.